fredag den 30. september 2011

Food art

Hey Trini! Jeg kom lige i tanke om et sjovt link som Jakob sendte mig sidste dag. Måske du også vil finde det en smule sjovt og inspirerende? Fandt lige et vildt et mere, her. Det er for lækkert!

Nike Air Max 90 Burger, af Olle Hemmendorff

mandag den 26. september 2011

Laksespyd, tangsalat og Ananas- og limepanacotta

Laks med tamari og ingefær
4 portioner

Laksespyd:
400 g laksefilet
1 rødløg
1 peberfrugt
1 squash
4 træspyd
Tamarimarinade:
1 dl tamari
2 spsk honning
2 cm ingefær, revet
Tilbehør:
sorte ris
sorte sesamfrø, som drys

Kog de sorte ris efter posens anvisning. Skær laksen i store tern. Rør tamari, honning og ingefær sammen i en stor skål, og vend derefter laksestykkerne rundt i marinaden og lad dem trække i 15 minutter. Pil løget og skær det i både. Rens peberfrugten og skær den i store tern, squashen skæres i tykke skiver. Sæt grønsager og laks skiftevis på træspyddene og læg dem i et ovnfast fad. Hæld resten af marinaden over spyddene og steg dem i ovnen, ved 175 gader i 10-15 minutter. Stænk lidt tamari på og drys med sesamfrø. Server spyddende med sorte ris.

Tangsalat:
4 portioner

2 pakker tangsalat (fx Algsallad)
1/2 rødløg, i skiver
1 fed hvidløg, hakket
1 tsk grønsagsbouillon
2 spsk tamari
1 nip stærkt urtesalt
1 håndfuld spinat
1 æble i skiver
1 spsk olivenolie
evt. 100 g groftrevet rødbede

Læg tangen i blød i 10 minutter. Hæld derefter vandet fra. Brun rødløg, hvidløg og ingefær i olie på en pande. Krydr med grønsagsbouillon, tamari og urtesalt. Lad det herefter afkøle. Vend tangsalat og spinat i, og pynt med skiver af æbler.

Ananas- og limepanacotta
4 små glas

5 skiver frisk ananas, uden skræl
1 dl cashewnødder, usaltede
saft af 2 lime
2 spsk. kokosolie
1 spsk honning
nogle friske hindbær som pynt på toppen

Brug en stavblender og blend ananasskiverne med cashewnødder, limesaft, kokosolie og honning til cremen er rigtig glat. Hæld cremen i små serveringsglas, og stil dem i køleskabet til de stivner (ca. 1 time). Server panacottaen afkølet med hindbær på toppen. Superlækkert!

Raw taco dinner + guacamole, quorn og ris

Med inspiration fra raw food bogen som Trine anbefalede mig, "Glød og glæde" af Vibeke Amdisen, gik min mor og jeg ellers amok i køkkenet igår og lavede et helt fantastisk måltid! Her "bløde tacos med tomatsalsa" og "fantastiske thai forårsruller", med små ændringer i opskrifterne.


Spidskåls "tacos" med tomatsalsa, valnøddefyld og guacamole. Raw.


Kål tacos med gulerod/squash fyld og fantastisk thai dip af mandelsmør, tamari og karrypasta. Raw.

Plus ris med gurkemeje og "Quorn" svampeprotein.

søndag den 25. september 2011

Græskartærte og fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller
5-6 pers., eller til 3 og middagsmad to dage efter;)

Vi hentede lidt inspiration fra forskellige opskrifter, justerede lidt hist og her, og endte ud med følgende opskrift.

600-700 gram hellefisk
2 gulerødder
1 rødløg
1 dl sojamælk
2 æg
ca 1 dl mel, hvis ikke mere
2 spsk olie
Evt. gurkemeje
Herbamare urtesalt fra A. Vogel
  1. Gulerødder og rødløg snittes i foodprocessoren.
  2. Blend den optøede eller let frosne fisk til fars sammen med æg, olie og sojamælk. Tilsæt mel, evt. mere end angivet da farsen ikke må blive for tynd. Krydrer med salt, peber og evt. gurkemeje for en flot gul farve.
  3. Blend eller bland de snittede gulerødder og rødløg i farsen og lad den hvile i køleskabet.
  4. Steg i rigeligt med olie og krydrer gerne med A. Vogels urtesalt. Giv dem 4-6 minutter på hver side.

Græskartærte
6 pers.

Vi brugte en opskrift fra Arneo Nizzolis bog "Græskar" og justerede lidt i den så det passede til vores spisevaner og travlheden i køkkenet!

Tærtedej:
350 g mel 350 g speltmel
150 g smør 3 spsk olie
1 dl koldt vand
1 æg
salt

Fyld:
1 kg græskar 1200 g græskar
250 g fast provoloneost ingen ost
5 skiver sandwichbrød intet brød
1 æg 3 æg + lidt sojamælk
stødt kanel
lidt salt
  1. Blend mel med olie, æg, vand og salt til en fast masse. Formes til to kugler - den ene lidt større end den anden - (vi nøjedes med en) og de pakkes ind i film, lad hvile i køleskabet i 15 minutter.
  2. Græskaret skrælles, skæres i mindre tern og koges i 15 minutter med lidt salt.
  3. Smør en tærteform og drys med mel. Rul den største kugle dej ud til den har en tykkelse på 3 mm og beklæd tærteformen med den.
  4. Læg sandwich brød i formen, så et lag græskar skåret i mindre stykker ovenpå, drys med salt og kanel. Herefter halvdelen af osten og endnu et lag græskar, salt og kanel og igen ost.
  5. Nu lægges den sidste del af dejen som låg på tærten og tærten lukkes med en gaffel rundt i kanten. Tærtelåget pensles med æg og bages ca. 50 minutter ved 180 grader.
Vi undlod nogle ingredienser og brugte desuden alt dejen i bunden, det blev lidt tungt og desuden ikke gennembagt. Næste gang lader vi bunden forebage og deler den evt. i to, en bund og en top. Brug en gaffel og prik huller i bunden inden den kommes i ovnen i 10-15 minutter. Vi lagde bare græskarfyldet i formen, et enkelt lag og krydrede det, hvorefter vi hældte en blanding af æg og sojamælk over. Vi nøjedes med 35 minutter i ovnen. Resultatet blev godt, men med de små justeringer ville det nok være endnu bedre!

Græskartærte og fiskefrikadeller med rodfrugter

Madklub torsdag den 22. september. Som sidst hookede vi up hjemme hos Trine, da min mor havde gæster og vi allerede klokken 19 skulle mødes med dem på kontoret nede i byen. Så den forholdsvis simple menu stod på græskartærte og fiskefrikadeller. Vi holdt os ikke helt til opskrifterne, og fejlfrit gik det heller ikke, det på trods blev det nu ganske vellykket! Tærten blev lidt tung, men så er der lidt at justere på til en anden gang. Billederne blev desværre også lidt utydelige ser jeg nu... Men vi blev færdige akkurat i tide så vi kunne nå ned til "foredraget" med Naja om den alternative behandlingsterapi "familie opstilling". Spændende, spøjs og sjov aften.

Græskartærte med kanel
Lidt hurtigt tilbehør, ovnbagte rodfrugter og agurk/spinat salat

søndag den 18. september 2011

Marinerede laksespyd og rødbedesalat

Madklub torsdag den 15. september. I torsdags havde vores madklub debut. Vi mødtes hos Trine til en herlig festmiddag. Jeg ankom rundt 17 og så gik vi ellers igang med retterne Trine havde forberedt. Det var lidt uoverskueligt hvor vi skulle starte, da der var så meget godt som skulle laves! Men vi kom igang og resultatet blev rigtig rigtig godt, tør jeg vidst godt sige på vores begges vegne...

Laksespyddene blev fuldstændig fantastiske med den marinade de havde fået og de 15 minutter i ovnen. De var super gode sammen med tamarisovsen og tangsalaten. Jeg blev positivt overrasket over tangen, som ikke ligesom den wakame tang jeg før har prøvet, stank af tang jeg lige havde hentet på stranden. Og vi blev vidst ok mætte.

Til dessert fik vi raw ananas og lime panacotta med jordbærsovs på toppen. Den kom vi til at spise før vi fik snuppet et billede, men så må vi vel bare lave den igen..?

Desuden var det en super hyggelig aften i selskab med Trines mutti Vivi og kortspil. Thumbs up til Trini for lækkert valg af menu! Opskrifter følger.


Tangsalat med rødbede og spinat


Laksespyd med grønsager og tamari/ingefær marinade

Dertil sorte ris og stearinlys.