torsdag den 19. juli 2012

Vegetarburgere med søde kartofler og bønner

Søndag var der endelig madklub igen! Trine og jeg lavede mad, og så fik jeg lov at møde Kasper. Vi var tre til bords og fik testet den flotte opskrift på vegetarburgere med søde kartofler, og det blev simpelthen bare godt! Også selvom ingredienserne ikke endte med at matche opskriftens, og selvom bøfferne ikke fik den flotte orange farve som hos Lunchbox Bunch. Men men...

Vores ingredienser til 8-10 store vegetarbøffer:
4 søde kartofler
2 dåser røde bønner (dåse)
Sigtet speltmel efter behov
En smule rugmel(!) ;)
En smule honning
Citronsaft
Tamari
Al verdens krydderier... Gurkemeje, tomatsalt, sesamsalt...
Vand

Evt: Rasp og sesamkerner til at vende bøfferne i inden stegning

Og så blendede vi det hele til uigenkendelighed. Bøfferne blev ret falafel agtige, smagte rigtig godt! Dog rimelig rustikke, især på dag to. Men vil måske forsøge kun at mose ingredienserne sammen næste gang som opskriften siger. "Dejen" smagte ret melet, men da bøfferne kom på panden og blev stegt sprøde i godt med kokosolie, kom krydderierne til sin ret. Det var et super lækkert måltid!!

Tilbehør af rå løg, spinatblade, avocado, dijon sennep og den gode røde Urtekram pesto. Dertil hjemmebagte grovboller af spelt- og rugmel som mættede rigtig godt.









Vellykket måltid, og så endda med rødbedekage og cantaloupe melon til dessert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar